Kommuneatlas Frederiksberg omhandler Frederiksberg Kommune. Kommuneatlasene udpeger og beskriver de mest værdifulde og karakteristiske byarkitektoniske træk i tekst, fotos og på kort. Derudover er der en kort historisk beskrivelse af bydelenes historiske udvikling.
Byen i byen - Frederiksbergs moderne kulturhistorie er redigeret af Grethe F. Rostbøll med fotografier af Jens Lindhe. Byens primære fokus er den kulturelle dimension af Frederiksberg med skildringer af livet bag facaderne og i byrummet.
Frederikberg Kommune 1858-2008 er udgivet af Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg i 2008. Bogen blev udviget i forbindelse med 150 års jubilæet som selvstændig kommune og beskriver Frederiksberg som sognestyre, selvstændig kommune, storbykommune og tiden 1970-2000 hvor Frederiksberg ændrede sig fra storby til service.
Få omfattende viden om Frederiksberg Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 152 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra K.B. Hallen til Rosenørns Allé og fra Bispeengen til Søndermarken.
Læs om kommunens syv kvarterer, og bliv klogere på Frederiksberg Have, slottet og slotskirken. Få viden om cisternerne, skimmelflagermus og fiskehejrer og tag med i ZOO. Få indblik i Frederiksberg-konservatismen, teaterlivet, CBS og meget mere. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.
Frederiksberg fra Gaden beskriver de kulturelle og arkitektoniske værdier på Frederiksberg som ønskes bevaret med bistand af Frederiksberg Byforskønnelsespulje. Den er udgivet i 1996 i forbindelse med Frederiksberg Kulturby 96 og indeholder en række korte beskrivelser af gadebilledets elementer, såsom forhaven, villahaven, facaden, butikken og byrummet. Artiklerne er blandt andet skrevet af martin Zerlang, Claus M. Smidt og Helle Bay.
Valby Bakke omhandler området omkring Valby og Frederiksberg Bakke. Blandt andet indeholder bogen en historisk og arkitektonisk beskrivelse af Frederiksberg Slot, Frederiksberg Kirke, Zoologisk Have og Vestre Kirkegård.
Frederiksberg Stadsarkiv er en institution under Frederiksberg Kommunes Kultur- og frittidsafdeling og ligger på Frederiksberg Rådhus med indgang fra rådhusets hovedindgang i Allégade.
Frederiksberg gennem 300 Aar dækker perioden 1651 til 1951 i fotos, malerier og tegninger. Alle illustrationerne er suppleret med en lille tekst som forklaring.
FBLF arbejder for at bevare og udvikle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer på Frederiksberg.
På deres hjemmeside er der en liste med 75 udvalgte byggerier med fotos og beskrivelser indenfor kategorierne Arkitektonisk vurdering, Miljømæssig vurdering, Tilstand, Kulturhistorisk vurdering samt en beskrivelse af arkitekt og årstal.
København før og nu - og aldrig. En billedkavalkade om København inden for voldene og søerne samt Østerbro og Frederiksberg er et værk på 11 bind der i billeder og tekst gengiver Københavns byplanhistorie og bygningshistorie. Værket er rigt illustreret med tegninger, fotos og kort.
Selskabets formål er at bevare Frederiksbergs historiske minder og udbrede interessen og kendskabet til byen og dens historie.Det har selskabet gennem årene gjort ved at udgive årbogen “Frederiksberg gennem tiderne” og andre publikationer, der belyser forskellige sider af Frederiksbergs historie, samt ved genoptryk af ældre skrifter, der stadig har almen interesse.Selskabet arrangerer – eller deltager i arrangementer – i form af foredrag, udstillinger o.lign., der bidrager til belysning af Frederiksbergs historie.
Foto: C.Th. Sørensen (1965)
Det moderne Frederiksberg
Fra midten af 1800-tallet og de næste 100 år udviklede Frederiksberg sig til Danmarks næststørste bysamfund. Startskuddet for udviklingen blev givet i 1852, da regeringen valgte at ophæve den såkaldte demarkationslinje, som forhindrede varig bebyggelse i området mellem Falkoner Allé - Jagtvej og Søerne.
På Frederiksberg opkøbte rådmand F.C. Bülow et stort areal mellem Gammel Kongevej og Åboulevarden, og snart skød store villakvarterer, og efterhånden stadig flere bydele med etagehuse, op. Ved århundredskiftet havde befolkningstallet nået 80.000, og byggeriet bredt sig fra Søerne frem mod den gamle landsby ved Allégade. Herefter fortsatte bebyggelsen af kommunens vestlige del, og inden 1950 var den næsten udbygget, og antallet af indbyggere kommet tæt på 120.000.
