Guide til dansk havekunst. År 1000-2000 af Annemarie Lund, Arkitektens Forlag, 2000
Guide til Dansk Havekunst er det hidtil mest omfattende opslagsværk om dansk have- og landskabsarkitektur. Ca. 500 værker er medtaget, hvoraf 200 dokumenteres omfattende med planer, fotos og karakteriserende beskrivelser.
Bogen indledes med et rids af dansk havekunsts historie, der trækker de lange linier i denne langsomme kunstart. Guiden er kronologisk opbygget begyndende med middelalderens haver. Alle anlæg beskrives i deres nuværende fremtoning, og deres historie fortælles. Guiden dækker hele landet, og er forsynet med en række indeks, der gør det nemt at planlægge udflugter i sommerlandet. Tre kort viser vej.
Fåes også på engelsk med titlen Guide to Danish Landscape Architecture, 1000-2003.
Drag med ud i de danske landskaber for at opsøge historiske aftryk, opsnuse tegn på fremtiden og åbne dine øjne og ører for alt det, der sker derude. Fremtidens Landskaber er et landsdækkende forskningsprogram, som i perioden 2013-2017, skal forbedre landskabsplanlægningen i Danmark.
Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Frederiksberg Campus har unikke samlinger af originale havetegninger fra slutningen af 1800-tallet og mere end 100 år frem - udarbejdet af en række betydelige, danske havearkitekter. Samlinger af A. Andersen, I.P. Andersen, G. Boye, E.M. Deichmann, T. Erstad, E. Erstad-Jørgensen, G. Georgsen, E. Glæsel, I. Ingwersen, R. Lund, F. Pettersson, A. Rasmussen og J.P. Schmidt. Desuden nogle få sager af G.N. Brandt, C.Th. Sørensen og P. Wad og en mindre samling med udvalgte elevarbejder fra Landbohøjskolen.
Danmarks Havekunst I-III af Hakon Lund, Lulu Salto Stephensen, Annemarie Lund. Arkitektens Forlag.
Dette pragtværk er en sammenhængende fremstilling af havekunstens historie i Danmark, skrevet af en af de førende specialister inden for området. Bøgernes store format tillader en utrolig gengivelse af planerne og Keld Helmer-Petersens nye fotografier af haverne.
World Landscape Architecture is a webzine providing landscape architects with news and information about the profession by the profession. We endeavour to promote landscape architecture and increase the public awareness of the profession. World Landscape Architecture seeks to work with landscape architects, allied professionals and the landscape industry to improve the profession across the world.